din revisor i grenaa, rønde og auning

Det handler om nærhed, tillid og tryghed.

Lokalt forankret revision

Hos Robæk sætter vi pris på at tale i øjenhøjde med vores kunder. Derfor specialiserer vi os i vores nærområde, Djursland, hvor vi er lokalt forankrede. Det er nemlig her vi bor og arbejder og det er det område vi kender. Vi har indsigt i det lokale virksomhedsliv og netværk og kan derfor rådgive vores kunder ud fra deres egen lokale virkelighed.

Vores forbindelse til Djursland strækker sig helt tilbage 1936, hvor Tage Jørgensen startede revisionskontor i Ryomgaard og dermed tog de første spæde spadestik til det, der nu er Robæk Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. I dag har vi kontorer i både Grenaa, Rønde og Auning.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv

Hos Robæk er det en værdi for os at gøre en forskel for vores kunder. Vi finder glæde i at hjælpe og rådgive dem så de ikke skal bekymre sig om ting som moms, skat og selvangivelser i dagligdagen.

Det er også en værdi vi bruger internt i virksomheden. Hos Robæk er balancen mellem liv og arbejde altid vigtig, og vi vil gerne gøre arbejdet til en del af en god hverdag. Derfor er fællesskab højt på agendaen og vi hjælper altid hinanden på tværs af kontorer, afdelinger og skriveborde, hvis der er brug for en ekstra hånd eller et godt råd til specifikke udfordringer.

Vi står altid klar til at rådgive dig

Vores 30 dygtige medarbejdere betjener et bredt udsnit af erhvervslivet samt privatpersoner. Vi er specialister i at betjene små og mellemstore virksomheder og servicerer og rådgiver om stort og småt. Lige fra pension, skatterådgivning, skilsmisse og dagligdagens opgaver som bogholderi og momsregnskaber til rådgivning omkring komplekse skattemæssige, juridiske og finansielle udfordringer.

Vore kunder tæller privatpersoner, personligt ejede virksomheder, anparts- og aktieselskaber, koncerner, andelsselskaber samt finansielle virksomheder inden for en bred vifte af brancher:

– Industri
– Håndværk
– Landbrug
– Maskinforhandlere
– Fragt & transport
– Engros
– Detail
– Forsyningsvirksomheder
– Forsikring
– Sport & fritid
– Advokater
– Revisorer
– Andre liberale erhverv
– Investering
– Hotel & restauration
– Ejendomshandel & udvikling
– IT
– Udstationeret medarbejder samt udlandsdanskere
– Selvejende og halvoffentlige virksomheder
– Andelsboligforeninger
– Fonde

m.fl.

Har du spørgsmål til en specifik branche, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt Robæk Revision

Har du spørgsmål omkring dine regnskaber eller skatteforhold? Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.